Tom Indkøbskurv

Salgs- og leveringsvilkår

Forsiden Salgs- og leveringsvilkår

 

Generelle Salgs- og leveringsvilkår, herunder vilkår for hosting.

 

1. Generelt:
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer med mindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.

Købsaftalen er indgået, når kunden modtager en ordrebekræftelse fra A-one Solutions. Medmindre kunden gør indsigelse straks, udgør indholdet af aftalen det, der står i ordrebekræftelsen. Dette gælder dog ikke, hvis der er fejl i ordrebekræftelsen, som kunden har eller burde have opdaget, fx en trykfejl i købesummen eller produktnavne.

En kontrakt afgivet af A-one Solutionssælger er først bindende for A-one Solutions, når den er godkendt af A-one Solutionsledelse.

2. Priser:
Alle priser er i danske kroner og eksklusive moms. A-one Solutions priser fremgår af A-one Solutions til enhver tid gældende prisliste eller af et konkret tilbud, som tillige indeholder information om leveringsomkostninger, der beregnes af A-one Solutions som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance. 

Priserne er desuden ekskl. kørsel, forsendelse og forsikring af transporten, medmindre andet er angivet i ordrebekræftelsen.

Klippekort eller andre specialtilbud på assistance skal betales forud og har en gyldighedsperiode på maksimalt 12 måneder. Afregning sker pr. påbegyndt time eller pr. dag.

Ved faste aftaler som fx serviceaftaler, hostingaftaler etc., reguleres de månedlige priser én gang årligt regnet fra ikrafttrædelsesdatoen i forhold til nettoprisindekset, dog opreguleres med minimum 3%.

Se i øvrigt den til enhver tid gældende prisliste.


3. Betaling: 
Betaling skal ske senest den dato fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Som hovedregel skal betaling ske netto kontant. Såfremt en sidste rettidige betalingsdag ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering.

A-one Solutions er berettiget til at beregne renter og rykkergebyrer af den til enhver tid forfaldne betaling med 2% pr. påbegyndt måned indtil det forfaldne er betalt, såfremt betaling sker efter forfaldsdag. Købers indbetalinger afskrives først på tilskrevne forfaldne renter og omkostninger. Rykkergebyr for 1. og efterfølgende rykker/ere er p.t. kr. 100,- pr. rykker.

Køber er ikke berettiget til at modregne eventuelle modkrav på A-one Solutions, som ikke er skriftligt anerkendt af A-one Solutions og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art. Såfremt levering udskydes på grund af købers forhold af nogen art, er køber forpligtet til at betale til A-one Solutions, som om levering var sket til aftalt tid. A-one Solutionskan ved skriftlig meddelelse fravige dette.

4. Ejendomsforbehold:
A-one Solutionsforbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inkl. leveringsomkostninger samt evt. renter og omkostninger er betalt fuldt ud.

5. Levering:
Levering sker ab lager A-one Solutionsadresse, eller A-one Solutionsunderleverandørs adresse. Levering sker for købers regning, med mindre det udtrykkeligt fremgår at leveringsomkostningerne er inkluderet i prisen. Leveringsomkostningerne (fragt, porto, pakning m.v.) fremgår af A-one Solutions til enhver tid gældende prisliste. 

Ønskes transport på særlig måde, skal dette angives i ordren. Meromkostninger ved sådan særlig forsendelse, påhviler køber. A-one Solutions APS’ transportrisiko ophører under alle omstændigheder ved varesendingens aflevering til fragtfører. Transportsikring tegnes kun på købers instruktion og da for dennes regning. I tilfælde af transportskade skal køber snarest muligt anmelde skaden til fragtfører.

Leveringstiden er fastsat af A-one Solutions efter A-one Solutionsbedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse eller aftalens indgåelse. A-one Solutionskan ikke gøres ansvarlig for forsinkelse af leverancer men vil altid bestræbe sig på rettidig levering.

A-one Solutionsleverer kun i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland)

A-one Solutionsforbeholder sig ret til at dellevere og delfakturere.

Leveringstidspunktet er det tidspunkt hvor alle de produkter, der er angivet i ordrebekræftelsen, er leveret.

Forsinkelse berettiger ikke køber til at hæve handlen, medmindre køber skriftligt ved aftalens indgåelse har betinget sig opfyldelse af leverancen til nøjagtig bestemt tid.

6. Bestillingsfejl: 
Varer tages generelt ikke retur. Køber kan ikke annullere eller ændre en ordre efter skriftlig godkendelse fra A-one Solutions, men mindre andet skriftligt er aftalt.

I særlige tilfælde kan returnering af varer /annullering af ordrer ske ved forudgående skriftlig aftale, og gælder kun lagervarer i uåbnet original emballage. Bestillingsvarer samt ordrer på PC og Notebooks kan ikke annulleres og tages ikke retur.

A-one Solutionsforbeholder sig ret til ved returnering af varer/annullering af ordrer at foretage et returneringsgebyr på 10% af fakturaværdien, dog min. kr. 500,-. Varerne krediteres til gældende dagspriser.

7. Produktinformation: 
Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i brochurer og øvrigt salgsmateriale. Eventuelle fejl og ændringer kan ikke gøres gældende over for A-one Solutions.

8. Produktændringer: 
A-one Solutionsforbeholder sig ret til uden varsel at ændre produkterne eller dele heraf såfremt dette sker uden funktionsmæssig ulempe for køber.

9. Immaterielle rettigheder: 
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende indehaveres immaterielle rettigheder og A-one Solutions er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder. 

10. Mangler og reklamation: 
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give A-one Solutionsskriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. A-one Solutionskan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering.

Forandringer eller indgreb i det købte uden A-one Solutionsskriftlige samtykke fritager A-one Solutionsfor enhver forpligtelse. Såfremt A-one Solutionsanmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko returnere den angiveligt mangelfulde vare til A-one Solutions i original emballage. 

A-one Solutionsforbeholder sig retten til enhver tid kun at modtage den angiveligt defekte del. Såfremt A-one Solutions har påtaget sig at yde service ved en særskilt aftale herom omfatter serviceforpligtelsen alene de solgte produkter.

A-one Solutionsforbeholder sig retten til at teste varer, som påstås at være defekte. Hvis A-one Solutionsfinder varen OK efter test, må det påregnes, at varen sendes retur med en regning for udført arbejde. Først efter test vil A-one Solutionsforetage en evt. ombytning / kreditering.

Ombytning: Varen ombyttes med tilsvarende vare og antal, som er modtaget retur.

11. Ansvarsbegrænsning:
Et erstatningskrav overfor A-one Solutionskan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand. A-one Solutionserstatningsansvar er begrænset til direkte tab og A-one Solutionshæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab. A-one Solutions er uden ansvar for forsinkelse eller mangler, der skyldes afhjælpning eller ombytning eller forsøg herpå.

A-one Solutions er ansvarsfri såfremt følgende forhold forhindrer opfyldelse af købet eller gør opfyldelse urimelig byrdefuld. 

Arbejdskonflikt eller anden omstændighed som parterne ikke er herrer over, såsom brand, krig, mobilisering eller lignende, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler eller forsinkelse af leverancer fra underleverandør, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder eller omstændigheder i øvrigt, der væsentligt har vanskeliggjort A-one Solutionsopfyldelse af aftalen.

Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse medfører kun ansvarsfrihed såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.

12. Produktansvar: 
I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar gælder følgende begrænsninger: A-one Solutions er kun ansvarlig for skade forårsaget af en af A-one Solutionsleveret vare i det omfang, det kan bevises at skaden skyldes hans fejl eller forsømmelse. 

13. Transport af rettigheder og pligter: 
A-one Solutions er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.

14. Tvister: 
Enhver tvist mellem A-one Solutions og køber skal afgøres efter dansk ret med Københavns Byret/Østre Landsret som værneting

Generelle betingelser for Hosting & Cloud.

 

1 Generelt:

Hosting løsninger fra A-one Solutions, driftes i eget hostingscenter hos A-one Solutions eller dennes samarbejdspartnere på Hosting/Cloud. Support på drift varetages primært af A-one Solutions’ konsulenter eller dennes samarbejdspartnere

 

Alle servere mv. er placeret hos A-one Solutions eller dennes samarbejdspartnere. Dette kan efter ønske nærmere specificeres.

 

En aftale træder i kraft såfremt kunden gør min. et af følgende:  skriftlig accept af aftalen, godkendelse af vilkår via mail eller ved betaling af første faktura. Oplæg eller tilbud på en hosted løsning og/eller driftsaftale ændres til en aftale med kundens underskrift og indhold i oplæg eller tilbud ændres med denne underskrift til egentlige og gældende aftale punkter. Aftalen er første endelig gældende når den er underskrevet at A-one Solutions.

 

Anvendelse:

De generelle betingelser, der er beskrevet nedenfor, vil være gældende, medmindre de er blevet ophævet af anden skriftlig aftale parterne imellem. Dette er gæld­ende uagtet, hvad køber måtte have skrevet i sin ordre eller godkendelse og uagtet specielle betingelser fremstillet af køber, for eksempel i købers generelle indkøbsbetingelser.

 

Priser:

Alle priser er eksklusive moms og andre former for skatter og afgifter. Priser, som måtte være nævnt i prislister, annoncer og lignende kan blive ændret umiddelbart og uden varsel.

 

Priserne er desuden ekskl. kørsel, forsendelse og forsikring af transporten, medmindre andet er angivet i ordrebekræftelsen.

 

Ved faste aftaler som fx serviceaftaler, hosting­af­ta­ler etc., reguleres de månedlige priser én gang årligt regnet fra ikrafttrædelsesdatoen i forhold til nettoprisindekset dog minimum 3%.

 

Se i øvrigt den til enhver tid gældende prisliste.

 

Afbestilling og ændringer:

Køber kan ikke annullere eller ændre en ordre efter skriftlig godkendelse fra A-one Solutions, men mindre andet skriftligt er aftalt.

 

 

 

2 Abonnement:
Det forudsættes, at kunden er myndig for at tegne abonnement hos A-one Solutions.

Abonnementer forud faktureres kvartalsvis eller halvårligt og kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en aftaleperiode, hvorefter A-one Solutionsfremsender en bekræftelse. Abonnementet løber fra aftalens tegning til/med udløb og forlænges derefter automatisk hver 3. eller 6. måned til en ny abonnementsperiode.

Fejlbestilte abonnementer vil ikke blive tilbagebetalt.

Ønsker A-one Solutions at opsige et abonnement, kan dette ske med 30 dages skriftlig varsel.

Ved brud på forretningsbetingelserne kan A-one Solutions uden varsel opsige og lukke et abonnement. Ønsker A-one Solutions at opsige et abonnement uden forudgående brud på forretningsbetingelserne, vil restance svarende til resterende abonnement tilbagebetales til kunden.

Gene af andre abonnenter og overtrædelse af forretningsbetingelser vil blive betragtet som misbrug af A-one Solutionsydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning samt opsigelse af et abonnement. A-one Solutions er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.

Webhoteller kan til enhver tid ændres til et større eller mindre abonnement uden gebyr for op-/nedgradering medmindre andet er aftalt.

Det påhviler kunden selv at holde A-one Solutionsløbende informeret om bopæl samt yderligere kontaktinformation til brug ved fakturering, opdatering eller generel henvendelse.

Kunden kan efter en evt. bindingsperiode opsige aftalen med 30 dages varsel til udløbe af en abonnementsperiode.

2 Diskplads & Trafik:
Hensigten med A-one Solutions servere og webhoteller er ikke at fungere som en ekstern harddisk eller FTP-arkiv for lagring af data filer som zip, mp3, mpeg, avi, jpg og lign. Det er således ikke tilladt at have store filarkiver liggende til fri download.

A-one Solutions tillader generelt enhver form for information, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk eller kontroversielt materiale, som absolut ikke må forefindes på A-one Solutions servere og webservere. A-one Solutions er altid suveræne i definitionen af begrebet "kontroversielt materiale".

Hos A-one Solutions er der normalt fri trafik, dog kan en grov udnyttelse af dette medføre eksklusion fra A-one Solutions servere.

3 Mail & Exchange:
Exchange abonnementer er underlagt de normale forretningsregler mht. abonnement. Dvs. lagring af data, abonnementets løbetid/opsigelse samt ansvar m.m.

Det er ikke tilladt at benytte mail-/Exchange abonnementer til udsendelse af SPAM. Ethvert brud på denne regel vil medføre øjeblikkelig lukning af abonnement samt tilhørende services. A-one Solutionskan efterfølgende kræve erstatning svarende til de udgifter A-one Solutionsmåtte pådrage sig af evt. følgeskade eller sagsanlæg.

Ethvert abonnement med adgang til A-one Solutionsmailservice er underlagt regel ang. SPAM.

Exchange abonnement v. A-one Solutionsmedfører erhvervelse af Microsoft Outlook licens. Denne licens er eksklusivt betinget af Exhange-abonnement hos A-one Solutions og må ikke benyttes i andre sammenhænge. Ved ophør af Exchange abonnement hos A-one Solutions, forpligter kunden sig til at afinstallere fremsendt/downloadet Outlook klient fra A-one Solutions.

4 Ansvar:
Det er kundens eget ansvar, at lovligheden af det på A-one Solutionsservere lagrede materiale følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet.

A-one Solutions fralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder, uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos A-one Solutions.

7 Ændring af forretningsbetingelser:
A-one Solutionsforbeholder sig ret til løbende at ændre de gældende forretningsbetingelser.

 

8 Særligt for serverhosting / serverleje

Abonnement:
Serverabonnementer er underlagt A-one Solutions normale forretningsregler og abonnementer forud faktureres kvartalsvis, halvårligt eller årligt (abonnementsperiode) og kan efter en evt. bindingsperiode til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en abonnementsperiode, hvorefter A-one Solutionsfremsender en bekræftelse. Abonnementet løber fra aftalens tegning til/med udløb og forlænges derefter automatisk til en ny abonnementsperiode. 

Der tegnes normalt særskilt kontrakt på alle serverabonnementer. Hvis ikke dette er tilfældet, er A-one Solutionsnormale forretningsregler gældende.

Ansvar & drift:
Det er kundens eget ansvar at lovligheden af det på serverne lagrede materiale, følger den danske lovgivning samt overholder skrevne og uskrevne etiske regler omkring Internettet.  Kunden er ydermere retmæssigt ejer af data på serverne og indhold på server er A-one Solutions uvedkommende. Kunden har fuld råderet af data lagt på server og har til enhver tid mulighed for at flytte, kopiere eller slette data på kundens server/ere. Flytning og kopiering af data skal dog koordineres med A-one Solutions og skal foregå på tidspunkter som ikke påvirker A-one Solutions’ drift.

A-one Solutionsfralægger sig ethvert ansvar for tab af data, tabt arbejdsfortjeneste eller anden form for direkte/indirekte tab. Dette gælder uanset om tabet skyldes systemnedbrud, uvedkommendes adgang, force majeure eller anden form for manglende levering af bestilte serviceydelser/produkter eller andre forhold hos A-one Solutions.

Ved serverleje er det A-one Solutionsansvar, at hardware er funktionsdygtigt. Påbegyndelse af fejlretning tilstræbes igangsat, så snart A-one Solutions er bekendt med fejlen.

Ved softwarefejl er det normalt kunden selv, der forestår fejlretning, med mindre andet er skriftligt aftalt.

A-one Solutionskan bistå ved fejlretning af software eller foretage dette egenhændigt efter aftale.

Løbende opdatering af hardware/software aftales ved kontraktindgåelse med A-one Solutions.

Backup:
Hostede servere indeholder fuld daglig backup i henhold til specifikation, som udgangspunkt i 14 versioner.

Backup af dedikerede servere skal aftales separat med A-one Solutions.
Normalt tages der ikke backup af kundeservere/serverparkering, med mindre andet er aftalt skriftligt.

Licensering:
Det er kundens eget ansvar, at det på serverne installerede/lagrede software er fuldt licenseret og følger producenternes licensregler, hvis ikke andet er skriftligt aftalt med A-one Solutions.

For visse serverabonnementer er det A-one Solutions, der forestår licensering af hele/dele af den installerede/lagrede software. I sådanne tilfælde vil kunden blive gjort opmærksom på dette forhold ved kontraktindgåelse med A-one Solutions.

Ved ophør af serverparkabonnement hos A-one Solutions, påhviler det kunden selv at afinstallere evt. lejet software, som er licenseret gennem A-one Solutions, inden serveren fysisk forlader A-one Solutions lokationer. Sådan software må ikke benyttes udenfor A-one Solutions lokationer og i modsat fald vil kunden på ubestemt tid være erstatningspligtig til A-one Solutions og/eller producenten.

Ved evt. sagsanlæg/krav fra producent mod A-one Solutions kan tilsvarende erstatning kræves fra kunden.

 

9 Betaling:

Alt salg er netto kontant medmindre andet er skriftligt aftalt parterne imellem. Såfremt aftalte betalingsbetingelser overskrides, forfalder alle udestående fordringer straks til betaling.

Hvis betalingsfristen overskrides, har sælger ret til at påskrive morarenter af det forfaldne beløb samt opkræve et rykkergebyr. Rentetil­skriv­ningen er p.t. 2% pr. påbegyndt måned af det til enhver tid skyldige beløb. Rykkergebyr pr. rykker er p.t. kr. 100,-.

Køber har ikke ret til at tilbageholde betaling eller til at foretage modregning.

Udebliver betalingen i mere end 30 dage fra forfaldsdatoen, kan A-one Solutions ophæve aftalen og kræve det leverede tilbage. A-one Solutions kan forlange et beløb til dækning af sine udgifter. En hosted løsning lukkes ved 3. rykker og genåbnes ved betaling af udestående, samt genoprettelse gebyr. Bemærk 15 dage efter varslet lukning slettes data.

10 Force majeure:

De følgende omstændigheder vil undtage A-one Solutions fra ansvar, hvis de forhindrer opfyldelse af aftalen eller gør udførelse unødvendig besværlig. Der er tale om force majeure, hvis A-one Solutions helt eller delvist er afskåret fra at opfylde sine leveringsforpligtelser på grund af for eksempel krig, oprustning, civil uro, naturkatastrofer, strejker, arbejdsnedlæggelser, blokader, lockouts, mangel på leverandører af råvarer og/eller underleverandører, brand, edb-virus eller anden ødelæggelse af A-one Solutions  produktionsapparat og enhver anden ekstraordinær hændelse, som måtte forhindre eller begrænse A-one Solutions  normale produktion, og som A-one Solutions  Sikke var klar over på tidspunktet for ordremodtagelsen. A-one Solutions undtagelse for ansvar er ensbetydende med, at A-one Solutions straks underretter køber om, enhver form for force majeure inklusive årsag og tid forhindringen forventes af tage. Hvis forsinkelsen, som et resultat af force majeure, forventes at vare længere end 30 dage, har såvel A-one Solutions som køber ret til at opsige aftalen inden tre dage fra meddelelsen, uden at en sådan opsigelse kan anses for at være et brud på aftalen.

11 Ansvar:

A-one Solutions ansvar i tilfælde af fejl fra A-one Solutions side begrænses til afhjælpning af disse fejl. A-one Solutions kan i intet tilfælde belastes for købers driftstab, tabt avance, tabte data og disses retablering, tab af goodwill samt lignende indirekte eller direkte tab eller skade, som følge af opståede fejl og mangler, samt forsinkelser eller anden afvigelse i forbindelse med leverancer eller efterfølgende tillægsleverancer og leverancer af serviceydelser m.m.

Må køber i forbindelse med leverancer påtage sig merudgifter som følge af A-one Solutions forsinkelse eller mangelfulde levering, skal dette skriftligt meddeles A-one Solutions, som herefter vil fremkomme med forslag til, hvorledes ulemperne kan afhjælpes eller eventuelt minimeres. Køber kan dog ikke gøre A-one Solutions ansvarlig for afholdelse af sådanne merudgifter, medmindre aftale herom skriftligt er indgået.

A-one Solutions direkte og dokumenterede tab og meromkostninger i forbindelse med købers eventuelle mislig­holdelse af en indgået ordre dækkes af køber.

12 Tavshedspligt:

Hver af parterne og disses personale skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkom­mende med hensyn til oplysninger vedrørende den anden part eller andres forhold, som de får kendskab til i forbindelse med samarbejdet omhandlede leverancer, tjenesteydelser m.v. Dog kan A-one Solutions i sit salgsarbejde benytte sig af den anden part som reference uden yderligere aftale.

13 Tvister:

Enhver uoverensstemmelse afgøres endelig og med bindende virkning efter dansk rets regler ved domstolene i København. Der opretholdes fuld gensidig fortrolighed mellem parterne omkring uoverensstemmelser og tvistigheder.

Copyright © 2024 A-one Solutions